Når praksis og ny læring smelter sammen

Når praksis og ny læring smelter sammen

december 16, 2019 0 Af admin

”Undervisningsplanlægning og didaktik”, et af modulerne på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, har gennem 3 år været rammen for et særligt tilrettelagt forløb, også kaldet sandwichmodellen for en række faglærere fra NEXT Uddannelse København.

Som undervisere på forløbet har vi mødt både mod- og medvind. I indlægget vil vi gerne dele nogle af de oplevelser, vi har haft undervejs. Oplevelser som har givet os både indsigt i og dyb respekt for det flotte arbejde, der praktiseres på erhvervsskolerne af lærere, der vil deres elever.

Indlægget er skrevet af Susanne Hjelmberg Larsen, adjunkt, UCN og Hanne Søgaard, lektor, NCE

Det første møde – korslagte arme

Det specielle ved modulet var deltagerne. De var alle yderst erfarne erhvervsskolelærere, alle var ansat på erhvervsskolen før 2016. Mange havde været der i årtier og de fleste havde en meget bred baggrund. Der var absolut ikke tale om novicer, hverken inden for deres faglige felt eller i forhold til undervisningen og de opgaver, som var og er en del af lærerarbejdet på en erhvervsskole.

Groft skitseret har vi mødt to grupper af lærere. De der synes, at det var at skyde over målet, at de nu skulle til at ”lære” om tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning. Holdningen var, at det de gjorde, fungerede fint og det var der ingen grund til at lave om på. I den anden ende af spekteret var de lærere, der så det som en kærkommen lejlighed til at genopfriske didaktiske emner og måske også blive inspireret til at gøre noget helt andet. Men for alle var det ikke et valg, om de ville deltage eller ej, det var del af erhvervsskolereformen fra 2014, der havde bragt dem på skolebænken igen.

Modulet var desuden tonet i forhold til it. Alle skulle arbejde med it både i forhold til eget studie, men også med henblik på integration i egne undervisningsforløb. Heller ikke et valg for den enkelte, men centralt bestemt i forbindelse med rekvireringen af forløbet.

Det særligt tilrettelagt forløb skulle dermed honorere en øget inddragelse af praksis, digitalisering og kommunikation. Tiltag som rettede sig mod de fire sigtelinjer i Strategien for den digitale erhvervsuddannelse (2015).

Statements

Trods de mere eller mindre ambivalente holdninger til forløbet, var vores oplevelse, at der skete meget for og med deltagerne undervejs. Det bekræftes af en række skriftlige udsagn fra den sidste undervisningsgang på det sidste hold, vi havde. Det interessante er, at det er udsagn, vi også kan genkende fra tidligere deltagere (herunder sammenfattet):

  • Didaktisk værktøjskasse med mange forskellige planlægningsmodeller
  • Refleksioner over egen læring (selvindsigt) og forståelse for rollen som elev
  • Begreber og teorier om læring
  • Fokus på egen praksis, herunder brug af læringsplatforme
  • Lyst til at udvikle undervisningen
  • Vigtighed af feedback
  • Værktøjer til differentiering

Tilrettelæggelsen – en sandwichmodel

Forløbet var tilrettelagt således, at deltagerne deltog i 4 undervisningsgange, hvorefter de på grundlag af en selvvalgt udfordring fra praksis gennemførte et forløb på egen skole.

Tilbage på modulet evaluerede lærerne det gennemførte forløb og de tiltag de havde valgt med henblik på at håndtere udfordringen. På de resterende 4 undervisningsgange arbejdede lærerne videre med deres praksisudfordring.

Til modulprøven præsenterede lærerne deres arbejde og refleksionerne over de didaktiske valg, de havde truffet, jf. nedenstående model for forløbet.

Figur: Oversigt over uddannelsesforløbet for NEXT Uddannelse København

Passer det – er der sket ændringer i praksis?

Selv om modulprøven var og er en kunstig situation og alle var nervøse, så viste den gennem de 3 år en række af erfarne lærere, der gjorde en forskel i egen praksis. Og dermed ikke blot lærere, som havde gennemført et reformmodul grundet en lovbestemmelse.

Vi vil gerne give et indblik i nogle af de interessante overvejelser og forløb, som vi blev præsenteret for.

Første fortælling

Agnes Henriksen er uddannet tandtekniker og underviser tandteknikerelever på trettende år. 

Agnes’ udfordring var både i forhold til elevernes forskellige deltagerforudsætninger og i forhold til den tid, hun har til den enkelte elev. Når der var demonstration af udførelse af et stykke arbejde, fx bukning af en adamsklamme, oplevede Agnes ofte, at eleverne enten ikke havde forstået opgaven og/eller at eleverne ikke kunne se demonstrationen – udfordringen var også, at meget af det, de arbejder med er meget småt. Agnes oplevede, at eleverne blev utålmodige og urolige og motivationen var dalende.

Agnes rettede fokus mod, hvordan digitale redskaber kan differentiere undervisningen og dermed øge elevernes motivation og læring.  Agnes kastede sig ud i arbejdet med at producere en demonstrationsvideo til sine elever med højt humør. Hun var allerede godt i gang med at anvende Itslearning (skolens læringsplatform) og var derfor ikke IT-forskrækket.

Elevernes evaluering af aktions-forløbet pegede bl.a. på en øget motivation og læring eftersom eleverne kunne se videoen flere gange og når de havde behov, men også havde mulighed for at få uddybet ved Agnes.

Efter forløbet er Agnes klar på at gå i gang med at producere flere videoer, som hun syntes var sjovt. Videoerne skal være tilgængelige på Itslearning og tankerne om Flipped Learning er påbegyndt.

Anden fortælling

Laila Vibeke Justesen og Lene Bissenbacker Lillelund er begge faglærere på frisøruddannelsen.

Laila og Lene arbejdede med koblingen mellem skole og praktik. Konkret sikrede de gennem teoriundervisningen og de praktiske opgaver, de stillede deres elever, et fundament for de opgaver, som eleverne skulle løse i deres praktik.  Synliggørelsen af elevernes kompetencer blev medieret gennem fotos og beskrivelser af de læreprocesser eleverne var gennem i deres skoleforløb.

Samme tiltag blev benyttet, mens eleverne var i praktik. Gennem skriftlige aftaler med praktikstederne og eleverne sikrede faglærerne sig, at der var muligheder for at synliggøre arbejdet med og løsningen af opgaverne gennem de valgte digitale kanaler. Pilotprojektet blev gennemført efteråret 2017 og siden da har begge faglærere arbejdet intensivt med at implementere det på frisøruddannelsen på NEXT. Projektet har selvfølgelig undergået justeringer med henblik på større hold og andre målgrupper.

Lene fortæller, at det har givet anledning til flere interne tiltag med henblik på en øget anvendelse af de kommunikations- og medieringsmuligheder, som digitaliseringen giver. Et blik både Laila og Lene ifølge dem selv har fået skærpet gennem deres deltagelse på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik på NCE.


Dette er andet indlæg i vores blogstafet, der sætter fokus på samarbejdet med NEXT Uddannelse København om opkvalificering af deres erfarne undervisere gennem et modul på Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik.

Du kan læse de andre indlæg her:

Kompetenceudvikling tæt på praksis – kan man overhovedet det i virkeligheden?

Nye pædagogiske kompetencer styrker undervisningen og giver fælles sprog

Del indlægget