Praktikum – uddannelse tæt på praksis

Praktikum – uddannelse tæt på praksis

december 5, 2019 0 Af admin

I august-september i år afprøvede Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) en version af uddannelseskonceptet praktikum. Og hvad er dét så for noget? Og hvorfor nu dét?

Indlægget er skrevet af

Carsten Lund Rasmussen, lektor

Jeg er optaget af at arbejde med og for at professionalisere lærere i det erhvervsrettede uddannelsessystem. Det handler om “at give” lærerne viden og færdigheder, der kan sikre dem status, autoritet og samfundsmæssig anerkendelse for at vide og kunne noget bedre end andre erhvervsgrupper.

Geert Allermand, lektor

Jeg er optaget af læreprocesserne i al deres kompleksitet, og hvordan erhvervsskolerne kan skabe optimale betingelser for deres udfoldelse. Undervisningspraksis – lige fra “håndholdt”, analog, samtaleundervisning til avanceret simulatorpædagogik. Teori-praksis-koblingen har min interesse. Og samspillet mellem de professionelle og de organisatoriske rammer.

@geal_geert

Igennem adskillige år har vi på NCE arbejdet på at skabe både praksisnære og anvendelsesorienterede diplomforløb på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik (DEP), som svar på både erhvervsskolernes og erhvervsskolelærernes ønske om at gøre studierne tæt koblet til den undervisningspraksis, der er erhvervsskolelærernes hverdag. Praktikum synes at være et godt bud på et svar.

Praktikum-designet er ikke nogen helt ny foreteelse. Tilbage i begyndelsen af 00’erne blev der på nogle erhvervsskoler eksperimenteret med det, som et samspil mellem skoler, elever og praktik-arbejdspladserne. I DEP-regi har vi gjort samspillet til et samarbejde mellem erhvervsskole, erhvervsskolelærer og NCE. I det følgende vil vi ridse nogle pointer op ved konceptet. Forsøget blev gennemført på dét diplommodul, som er det første af de obligatoriske, ”Undervisning og læring”.

En praktikum-udfordring

Helt grundlæggende var afsættet for samarbejdet, at hver enkelt erhvervsskolelærer medbragte en praktikum-udfordring på uddannelsens første dag. Én eller anden problematik, idé eller vision, som vedkommende kunne tænke sig at blive bedre til at håndtere via den undervisning, der foregår på DEP’en.

Det kunne være problematikker omkring ringe elevmotivation, om at få den helhedsorienterede undervisning til at lykkes bedre, om at styrke sin feedback til eleverne, eller noget helt fjerde. Det eneste krav var, at udfordringen skulle kunne rummes af modulets målbeskrivelse.

Dét at erhvervsskolelæreren havde sin udfordring med ind på uddannelsen, havde flere forskellige begrundelser: For det første hjalp det til at gøre DEP-undervisningen mere fokuseret mod de udfordringer, som erhvervsskolelærerne gerne ville have svar på. Altså en mere praksisnær DEP-undervisning. For det andet sporede det allerede erhvervsskolelærerne ind på uddannelsens temaer og mål før selve uddannelsens start. Dét véd vi styrker chancen for transfer. For det tredje skabte det basis for en god dialog mellem DEP-underviserne og erhvervsskolelærerne om helt konkrete spørgsmål fra deres egen praksis, som giver os undervisere på DEP’en nyttig viden om, hvad der rører sig hos skolernes lærere. For det fjerde var oplægget til skolerne, at de skulle forankre udarbejdelsen af praktikum-udfordringen i lærerens team/afdeling ved at der blev afholdt et møde mellem læreren, nærmeste leder, pædagogisk vejleder og evt. team-kolleger. Forskningen viser, at transferen også styrkes ved denne organisatoriske forankring (Wahlgren, B., 2009). 

Kobling mellem teori og praksis

Det er ikke nogen ny eller fremmed aktivitet for os undervisere på DEP’en at koble teori og praksis. Vi gør generelt en del for at skabe sammenhængen til de studerendes hverdag. Men i praktikum-forløbet blev hver eneste erhvervsskolelærers praksis inddraget, og på undervisningsdagene var den gængse struktur på dagene, at formiddagen var en fælles behandling af en tematik, som lærerne havde læst på inden undervisningen, og eftermiddagene blev der arbejdet med praktikum-udfordringerne. Dér hvor det var relevant, kunne vi meget let skabe en kobling til formiddagens tema, og ofte brugte vi en eller flere praktikum-udfordringer som cases ind i formiddagens undervisning.

Det er jo ikke altid, at den læste litteratur har oplagte eksempler fra erhvervsskole-konteksten, men på denne måde kan det teoretiske stof blive mere konkret med et eller flere eksempler fra praktikum-udfordringerne.

Uddannelse skal føre til forandring

Målet med at uddanne sig gennem DEP’en skal gerne være at noget bliver forandret. Til noget endnu bedre. I praktikum-tanken er dette også en pointe.

Med afsæt i praktikum-udfordringen, DEP-undervisningens teorier og modeller, skulle erhvervsskolelærerne nå frem til en styrkelse af egen praksis. Derfor blev der også arbejdet med eksperimenter, som en del af forløbet. Lærerne forberedte eksperimenter på udfordringen på undervisningsdagene og i deres studiegrupper, og på nogle bestemte dage i forløbet drog de ud på deres skoler og gennemførte dem. Inden for studiegrupperne fordelte de rollerne imellem sig, så den der eksperimenterede fik feedback og hjælp fra de øvrige studiegruppe-medlemmer og evt. pædagogiske vejledere til at få observationer opsamlet på eksperimenterne. Disse observationer indgik så i lærerens efterbearbejdning på eksperimenterne, som igen blev rammesat og gennemført på DEP-undervisningsdagene.

Rigtig mange spændende eksperimenter blev gennemført, og mange nye ideer til andre metodiske greb blev født. Der er selvsagt ingen garanti for, at man altid finder løsningen på udfordringen, men der er ret stor chance for at man bliver klogere på sin udfordring. Så må forandringen komme efterfølgende.

Pædagogisk scenografi – det skoleforlagte læringsrum

Et centralt element i praktikum-modellen var tre skoleforlagte dage, som vi indarbejdede i forløbet. Der var tale om tre dages undervisning og aktiviteter lagt ud på forskellige erhvervsskoler. De tre dage fulgte samme opbygning. De stedkendte erhvervsskolelærere viste os rundt på lokaliteten. Herefter fulgte to forskellige faglige oplæg holdt af en kollega fra den pågældende skole og af os DEP-undervisere. Resten af dagen gik med at udforske skolens fysiske rammer, observere og tale med lærerkolleger og elever ud fra forskellige tematiske opgaver (læringsmiljø, elevtyper på GF1, kreativitet og innovation).

Der var flere grunde til at indarbejde de skoleforlagte dage i praktikum-modellen. I første omgang var det vores forsøg på at leve op til bekendtgørelsens tilrettelæggelseskrav. ”Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal være praksisrelateret, og de studerendes erfaringer skal inddrages i undervisningen” (Bekendtgørelse om diplomuddannelser, §4, stk.5).

At komme fysisk tættere på de konkrete lokaler og faciliteter, på lærerkolleger og elever ude på skolerne, var vores bud på en mere praksisrelateret undervisning. Ændringen i den pædagogiske scenografi skulle netop gøre det tydeligere og lettere at inddrage erhvervsskolelærernes erfaringer i undervisningen. Det var en måde at gøre konkret erfaring mindre abstrakt på. Praksis blev herved ikke noget vi ”bare taler om”, men også noget vi ser og oplever.  En lærer fremhævede efterfølgende, at dagene gav mulighed for at lære ”på gulvet”, og at det hjalp med at danne billeder.

Scenografiskiftet var også vores mulighed for at kravle ned fra Elfenbenstårnet (professionshøjskolen) og komme ud i erhvervsskolelærernes konkrete virkelighed. Det skabte en produktiv desorientering og usikkerhed hos os at være på udebane. Ikke at vide hvor alt er, og hvem alle er. Vi kom til at opleve det, Richard Sennett i Håndværkeren beskriver som rumlig flertydighed, hvor tingene er upræcise (for os) og skaber desorientering. Vel at mærke på en måde, der skærpede vores tilstedeværelse i situationerne. Trygheden og sikkerheden i Elfenbenstårnet har det med nogle gange at have den modsatte effekt.

Et andet formål var at ændre på ansvarsfordelingen mellem os og lærerne på modulet. Det overordnede ansvar var vores, men ansvaret for de enkelte dages gennemførelse var de lokalt ansattes erhvervsskolelæreres. I den forstand blev der tale om et delt værtsskab, som tydeligvis skabte en bredere forpligtelse og motivation hos lærerne på modulet.

Den generelle reaktion på de skoleforlagte dage indfanges meget godt af en lærers kommentar i den afsluttende evaluering. På spørgsmålet om, hvad der har været det mest lærerige på modulet svarer læreren: ”At møde andre faggrupper og se deres skoler og undervisningsformer”.  En anden lærer fremhævede, at det var spændende at se, hvordan andre lærere griber koblingen mellem teori og praksis an.

Afsættet for forsøget med praktikum var en del konstruktive dialoger med de deltagende skolers uddannelsesansvarlige, ledere og pædagogiske konsulenter/vejledere. Udviklingsarbejdet førte til, at vi – DEP-underviserne – udviklede et meget grundigt beskrevet koncept for det aktuelle DEP-forløb, og evalueringerne på dette ene praktikumforløb var vældig positive. Det har krævet samarbejde mellem alle involverede parter og aktører at nå hertil, så dét hører med til historien om praktikum-forløbet.

Der er fra alle parter udtrykt ønske om at afprøve konceptet på andre moduler. NCE har gang i at få det til at ske.


Litteratur til inspiration

Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. NCK.

Sennett, R. (2009) Håndværkeren. Hovedland.  

Praktikum blev til i et tæt samarbejde mellem NCE, NEXT Uddannelse København, TEC, Roskilde Tekniske Skole og Hotel- og Restaurantskolen.

Del indlægget