Hvor er de kloge hænder i læringsteorierne?

På min (og sikkert også din) bogreol står adskillige spændende værker fra pædagogikkens univers. De ældre – lidt støvede – A.S. Neill ”Summerhillskolen” – de knap så gamle – Steen Larsens ”Enzymisk pædagogik” – og f.eks. Illeris’ samling ”49 tekster om læring”. De bidrager hver især til en flig af forståelsen af læringens komplekse dynamikker. Men i en erhvervspædagogisk sammenhæng kan teorierne om ”de kloge hænder” synes ”lidt klemt” – og måske ”glemt”?

Indlægget er skrevet af

Hvilken funktion har pedalerne?

De fleste af os har kompetencer til at køre bil. Godt eller skidt – men derudad går det.

For mange år siden skulle min ældste datter tage køretimer for at få kørekort, og da vi boede på en lang privat grusvej (1 km), så tilbød jeg – som den erfarne bilist jeg var – at ”jeg kunne da sagtens give hende de første timer ude på grusvejen”. Stine satte sig ind ved førersædet – og jeg ved siden af. Og timen skulle begynde. Men hér kom vi så ikke længere: jeg sad og kikkede over på de tre pedaler under hendes fødder, og måtte kommandere hende ud af bilen, så jeg selv lige kunne mærke pedalerne under fødderne – førend jeg kunne give en instruktion i, hvordan hun skulle starte bilen.

Jeg havde simpelthen glemt, hvilken pedal der var henholdsvis bremse, kobling og speeder. Da vi mødtes ude foran bilen kikkede hun mig mistroisk i øjnene og sagde: ”Er det dig der skal lære mig at køre bil?!”. Og jeg kan godt se at det svækkede min faglige autoritet kraftigt, at jeg liiiige skulle have et tjek up på noget så elementært.

Vi véd mere end vi tror

En masse af den læring, vi tilegner os, ligger på den måde i os – som ubevidst (tavs) viden og indlejret i vores krop. Ikke sådan at forstå, at hoved og krop ikke hænger sammen – men at jeg netop lærer som det hele menneske, jeg er. Således kan læringen netop ikke placeres i enkelte dele af hjerne eller krop – og læringen er ikke ”blot” mentale processer – men sætter sig helt konkrete fysiologiske spor i f.eks. hjernen, når vi lærer noget med hænderne o.s.v.

Og alt hvad jeg netop har skrevet ovenfor viser vanskeligheden ved at skrive/tale om læreprocesserne i al deres kompleksitet. Jeg kommer let til – selv i denne sammenhæng – at skrive om processerne i den opdeling (”hoved og krop”, ”psyke og krop” o.s.v.) – som egentlig fastholder en adskilthed (dualisme).

Sporene i hjernen – myelinen “baner vejen”

Når vi udfører forskellige aktiviteter mange gange, så ”tegnes der spor i hjernen”. De aktiviteter vi gør hyppigt (og f.eks. træner koncentreret) påvirker myelinen i hjernen, som er de kanaler, der formidler signaler mellem hjernens milliarder af neuroner, og som kan få – billedligt talt – en lille ”sti” i hjernen til at blive til ”en motorvej”, hvis færdigheden trænes.

Samtidig ”flyttes” mere og mere af vores ”styring” af handlingerne fra bevidstheden over i underbevidstheden. De bliver dét man kalder automatismer. Noget vi gør uden at tænke bevidst over det. Fordelene ved dette er, at der frigives ”båndbredde” i bevidstheden til andre handlinger, eller til raffinementer på processerne, som førhen var optaget af de handlinger som er flyttet til underbevidstheden.

Faren ved automatismerne kan være – f.eks. i eksemplet med bilkørslen – at jeg føler mig for sikker og udnytter frigivet ”båndbredde” til ”konkurrerende handlinger” (SMS, leder efter god musik på radioen, o.s.v.) – mens jeg farer igennem byens trafik.

Kroppen husker – bedre end hjernen?

Og så er vi der igen – i opsplitningen mellem ”krop og hjerne” – handling og tænkning.  Men forskningen sandsynliggør også, at vi husker – alt andet lige – den (tydeligt) kropsligt forankrede læring bedre – end den læring, der overvejende er mere mentalt/sprogligt bearbejdet. I eksemplet med bilens pedaler var det således ikke overraskende, at ”min krop” huskede bedre end min tænkning.

Vores oplevelser er læreprocessernes råstof

Når de kropslige aspekter af læreprocesserne er så vigtige, så er det bl.a. fordi dét læreprocesserne bygger på, er vores oplevelser. Og vores oplevelser trækker på 3 kilder, hvor det kropslige fylder:

1. sansningen (dét vores sanser indfanger),
2. vores kropslige tilstande (kropslige spændinger, tændthed, varme/kulde-oplevelser, ro/uro, behag/ubehag o.s.v.), og
3. vores forestillinger og tanker (forforståelser, fantasier og analyser).

Når vi sammen med andre oplever samme begivenhed – men alligevel oplever noget vidt forskelligt, så ligger det i, at selve dét at opleve, er noget meget komplekst og fører til noget forskelligt fra menneske til menneske. Det kropslige – og samspillet mellem kropslige og kognitive (tænkning) processer er således tæt sammenflettet i vores oplevelser.

De kloge hænder og læringsteorierne

Jeg indledte med at antyde en kritik af læringsteorierne for kun i ringe grad at have blik for det kropslige aspekt af læreprocesserne. Især forståelsen af ”de kloge hænder” kunne være interessant at dykke dybere ned i.

Med ”kloge hænder” tænker jeg på kompetencer, der mestres ud i kropslige processer, og trækker på komplekse koblinger mellem fine intuitive justeringer og refleksioner. Dybt fascinerende at observere, og vigtigt at skabe opmærksomhed på, når man – som mange erhvervsskolelærere – (fra tømrerlærere til SOSU-lærere) – skal forsøge at hjælpe elever ind i læreprocesserne.

Der er jo ansatser til at begribe dette aspekt i flere teoretiske tilgange – men en mere holistisk forståelse heraf, som både favner f.eks. de sociale/relationelle sider, de neuropædagogiske sider, de kognitive og antropologiske sider – den forståelse må fremtiden bringe. Måske kan den mindre udbredte enaktivisme-tilgang, som Kjeld Fredens har bidraget til, være et spirende grundlag for en sådan.

Hvis du skulle få lyst til at dykke ned i noget af det førnævnte, så kan jeg anbefale:

Sennett, R. (2009). Håndværkeren. København: Hovedland.

Tesfaye, M. (2013). Kloge hænder. Gyldendal A/S.

Fredens, K. (2018). Læring med kroppen forrest. Gyldendals Bogklubber.

Vedfelt, O. (2002). Ubevidst intelligens. Gyldendal A/S.

Laursen, P. F. (2010). Hånd og hoved i skolen: værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever. Dafolo.

Coyle, D. (2010). The talent code: Greatness isn’t born, it’s grown. Random House.